Forside » Politik, regler og love » Thors kidnapper er stået frem

Thors kidnapper er stået frem

schæfere til hundens dag i tivoliThors kidnapper er i dag stået frem i flere medier, og der er tale om en erfaren politibetjent fra Nordsjællands politi ved navn Lars Bo Lomholt.

Danskerne bakker op om Thors kidnapper

Efter at nyheden om Thors kidnapper er kommet frem, har danske hundevenner nærmest stået i kø med rosende ord og opbakning til politibetjenten, der med sin handling måske har sat sin fremtid i politiet på spil.

Om baggrunden for kidnapningen forklarer Lars Bo Lomholt til Lorry; ”Vi politifolk kommer i konflikt med vores egen moral, når fredelige familiehunde aflives for bagateller” og han uddyber videre ”Jeg håber, at politikerne nu vil ændre hundeloven, så uskyldige hunde ikke længere aflives”.

Støttegruppe for Lars Bo Lomholt vokser med lynets hast

Her til aften har en støttegruppe til fordel for Lars Bo Lomholt set dagens lys på facebook. På få timer er antallet af medlemmer vokset til over 2.100.

Bliv medlem af støttegruppen her

Der er også startet to underskriftsindsamlinger til fordel for Lars Bo Lomholt.

Find underskriftsindsamling 1 her

Find underskriftsindsamling 2 her

Indsamling på vej til Lars Bo Lomholt

I ovennævnte Facebook gruppe kan man desuden læse, at en indsamling er under opsejling til fordel for Lars Bo Lomholt. Tanken er, at de indsamlede beløb bl.a. kan bruges til at dække advokatbidrag, eventuelle dagbøder m.v.

Ifølge TV2 Nyhederne har Lars Bo Lomholt allieret sig med den kendte forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater og tidligere har fungeret som forsvarsadvokat for bl.a. politikeren Henrik Sass Larsen samt flere rockere.

Når kontonummeret til indsamlingen bliver offentliggjort, vil du selvfølgelig kunne finde det herinde.

Du kan også deltage i debatten om Thor sagen på Hunde Nyheders Facebook side

Ude i verden taler de også om Thor

Sagen om Thor er også nået frem til medierne i udlandet, bl.a. har avisen The Examiner skrevet om Thor sagen.

Sidste nyt i Thor sagen

Politianklagemyndigheden har her til formiddag (fredag d. 1.) oplyst, at Lars Bo Lomholt er sigtet for embedsmisbrug og bedrageri, fordi han valgte at fjerne Thor fra Hillerød Dyreinternat aftenen før, Thor skulle have været aflivet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed oplyser til eb.dk, at sagen sansynligvis vil ende hos statsadvokaten, som så skal afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale. Lars Bo Lomholts ansættelsesforhold er det derimod Rigspolitiet, der skal afgøre.

Tror du Thor sagen får betydning for hundeloven?

Tror du den øgede fokus på hundeloven i forbindelse med Thor sagen får betydning for, hvor hurtigt der bliver kigget på hundeloven og for hvilket udfald den evt. ender med at få?

[poll id=”9″]

Foto: Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*