Forside » Arrangementer og udstillinger » Vild med dyr? Så er det snart messe-tid igen…

Vild med dyr? Så er det snart messe-tid igen…

Vild med dyr messe i FredericiaOm knap to måneder løber Vild med dyr messen af stablen. Vild med dyr messen startede op sidste år og har altså været så stor en succes at kæledyrsmessen gentages i år.

”Vild med dyr”, Danmarks største kæledyrsmesse

Vild med dyr holder til i Messe C i Fredericia og sidste år gæstede mere end 11.000 mennesker kæledyrsmessen i løbet af den weekend, den stod på.

I år er Vild med dyr programsat til lørdag d. 31. marts og søndag d. 1. april., og som noget nyt afholdes messen Vild med udeliv i år sammen med Vild med dyr messen. Det betyder, at de besøgende for adgang til hele to messer på den samme adgangsbillet, og hvor Vild med dyr har fokus på kæledyrene, henvender Vild med udeliv sig til bl.a. havefolket og fritidslandmændene.

Poul Thomsen quiz til Vild med dyr

De fleste husker nok Poul Thomsen fra diverse dyreprogrammer på TV, bl.a. programmet Hund og hund imellem, hvor to familier bl.a. dystede på viden om hunde. På Vild med dyr-messen er Poul Thomsen ligeledes vært ved en quiz, hvor fire familiers paratviden om dyr bliver sat på en prøve. Sidder du lige nu og tænker, at det bestemt er noget for din familie, så hold øje med messens hjemmeside  for her vil der i den kommende tid komme mere information om tilmelding til quizzen foruden diverse andre konkurrencer.
På messen vil det i øvrigt også være muligt at købe en signeret udgave af Poul Thomsens nye bog ”Mit hundeliv”, som vi tidligere har omtalt.

Vild med dyr byder på masser for hundefolket

Vild med dyr er ikke en hundemesse, men en messe for kæledyr generelt. Når det er sagt, er der dog masser at se på for de hundeinteresserede. Udover mange forskellige stande med hundefoder, hundetilbehør og meget andet vil man bl.a. kunne

  • Høre zoologen Freddy Worm (også kaldet ”Ulvefreddy”) fortælle om livet med ulvene
  • Høre hundepsykolog  Anders Hallgren fortælle om hundenes psykologi og hundeejerens
  • Se opvisning i dogdancing
  • Se DcH’s dygtige eftersøgningshunde i aktion

Af andre dyr på Vild med dyr messen kan bl.a. nævnes heste, katte, kaniner, fugle og fjerkræ, krybdyr og eksotiske dyr samt fisk – og alt i alt er messen en god blanding af stande med attraktive messetilbud, oplysende foredrag og underholdende shows, så der er noget for hele familien.

Mere information om Vild med dyr

  • Vild med dyr afholdes i messe C i Fredericia, der ligger på adressen Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
  • Vild med dyr afholdes sammen med Vild med udeliv d. 31. marts og d. 1. april 2012.
  • Entréprisen til både Vild med dyr og Vild med udeliv er 70 kr. for voksne, 30 kr. for børn i alderen 5-11 år, gratis for børn under 5 år. Derudover kan man købe en familiebillet, der dækker 2 voksne og 2 børn. Den fås til 175 kr.
  • Vild med dyr og Vild med udeliv messerne er åbne fra kl. 10:00-17:00 både lørdag og søndag.
  • Besøg også den fælles hjemmeside for Vild med dyr og Vild med udeliv.  

Foto: Venligst udlånt af Vild med 2012

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*